Dårlig omtale i nyhedsartikler
24.057 nyhedsartikler på 50 dage
En statistisk analyse af dårlig omtale i otte udvalgte danske nyhedsmedier
Undersøgelsen er foretaget fra 19. januar til 9. marts 2015.
Hos SAFEonNET følger vi hver dag nøje med i medierne. Vi oplever, at flere og flere virksomheder bliver fremhævet i en negativ sammenhæng på nettet – en tendens som er voksende og som i sidste ende kan koste dyrt på bundlinjen.
I 50 dage har vi overvåget otte forskellige danske nyhedsmedier for at undersøge, hvilke og hvor mange virksomheder der dagligt er offer for dårlig omtale. En undersøgelse som vi gentager løbende for at se udviklingen.
Mange virksomheder forsøger selv at opruste for at beskytte sig mod ”digitale angreb” og ”shitstorme”, hvorfor denne undersøgelse er lavet for at underbygge de risici, der er forbundet med at være til stede i erhvervslivet.
De danske nyhedsmedier har generelt en høj styrke på nettet, hvilket betyder, at dårlig omtale kan fylde på Googles øverste søgeresultater, selv flere år efter artiklen er skrevet.
Overordnet viser vores undersøgelse, at negative nyheder om både private og offentlige virksomheder er en daglig del af mediestrømmen. Nogle brancher er i forhold til denne undersøgelsesperiode mere udsatte end andre – og det er overvejende større virksomheder, der er fremhævet negativt i medierne.
Herunder giver vi et overblik over de overordnede resultater, vi er kommet frem til.
4,28 % af alle artikler indeholder dårlig omtale
1.029 ud af 24.057 artikler
indeholder dårlig omtale om en eller flere virksomheder
Det svarer til hver 24. artikel
8 ud af 10 virksomheder er store eller mellemstore virksomheder.
44 % af de nævnte virksomheder er luftfartsselskaber
“Negativ omtale spænder hver dag ben for både nystartede og veletablerede virksomheder, og den dårlige omtale spiller derfor en afgørende rolle i virksomheders vækstmuligheder”
William Atak, CEO
Banker og forsikringsselskaber har flest virksomheder nævnt med dårlig omtale = 18,01 %.
Kommuner og andre offentlige instanser fylder 14,22 % af samtlige virksomheder med negativt omdømme.
Restaurationsbranchen fylder godt 10 % af alle virksomheder, der er nævnt i en negativ sammenhæng – dette på trods af en relativ lav brancheprocentdel.
DR & TV2 er de webmedier, hvor dårlig omtale fylder mest.
TV2 har ugentligt kontakt med over 2 millioner danskere på digitale flader.*
DR, BT, TV2, og Politiken var de fire største medier med over 6,6 mio. læsere i en kvartalsmåling i 2014.**
(* Kilde: http://omtv2.tv2.dk/tv-2s-medier/digitale-medier/)
(** Kilde: http://journalisten.dk/her-er-de-nyeste-laesertal-print-og-online/)