Falske nyheder

Falske nyheder eller ”fake news” på engelsk er et begreb og et fænomen, der for alvor er kommet på dagsordenen de sidste par år. Særligt omkring præsidentvalget i 2016, hvor der blev skrevet en masse falske historier om begge kandidater, fik både medier og den almene befolkning øjnene op for problemstillingen. De opdigtede og usande historier, der sendes ud som nyhedsartikler, kan nemlig både påvirke meninger på falsk grundlag samt svække den generelle tillid til medier. Det er dog ikke kun i den helt store skala ved præsidentvalg og for virksomheder, men også for enkeltpersoner, at falske nyheder kan opstå med skadelige konsekvenser til følge. Med en forsikring hos SAFEonNET® kan du beskytte din virksomheds ansatte og deres familier mod de skadelige følger fra falske nyheder med hjælp fra Danmarks førende eksperter på området.

Falske nyheder er på mange måder et produkt af vores moderne verden og livsstil. Internettet fylder meget i manges hverdag og fungerer på mange måder som en guldgrube af lettilgængelig information. Uanset om man Googler, scroller gennem nyheder eller bevæger sig på de sociale medier, bliver man konstant bombarderet med information af enhver art om både organisationer, virksomheder og andre mennesker. Derfor skaber internettet og i særdeleshed de sociale medier gunstige betingelser for spredningen af både reelle og falske nyheder. Netop fordi falske nyheder kan få konsekvenser i både stor og lille skala og i sig selv er et angreb på demokratiet, er det på kort tid blevet en væsentlig problemstilling, som i nogle tilfælde sidestilles med hungersnød, fattigdom og klimaudfordringer. Derfor er det et fænomen, der er vigtigt at være opmærksom på for alle, der forstår vigtigheden af et godt digitalt omdømme.

Hvad er falske nyheder?

Det ligger på mange måder i ordet, at falske nyheder er usande og opdigtede historier, der udgiver sig for at være nyheder. De vil ofte blive postet på et site, der ligner et ægte nyhedsmedie, men som ikke er tilmeldt pressenævnet og derfor ikke er underlagt de samme regler og krav som etablerede medier. Det kendetegner mange falske nyheder, at de er professionelt lavet og sat op på samme måde som en reel nyhedsartikel, så læseren hurtigt bliver vildledt. Samtidig er det en kendsgerning, at de færreste bruger tid og energi på at tjekke kilden på en historie, inden de liker og/eller deler den. Derfor har falske nyheder i vores moderne tid med fart over feltet og sociale mediers dominans gunstige betingelser for at blive spredt med raketfart og få stor indflydelse for en given debat eller påvirke opfattelsen af en person eller virksomhed.

Et produkt af vores moderne samfund

At få andre til at tro på information, hvad enten den er sand eller ej, er et magtfuldt redskab. Det er især tilfældet i vores moderne samfund, hvor vi i høj grad er afhængige af den konstante nyhedsstrøm. Fænomenet falske nyheder har formentlig sine rødder helt tilbage til 1439, hvor den første trykpresse så dagens lys. Men det er især i vores moderne tid og samfund, at de falske nyheder virkelig har fået en stor og afgørende rolle. Tidligere var der nemlig grænser for, hvor stor eksponering, man kunne opnå, hvis man ikke var en anerkendt og veletableret avis eller mediekanal. Det har internettet og i særdeleshed de sociale medier lavet om på. I dag er det nemlig muligt for næsten hvem som helst at skabe og sprede misinformation i samfundet. Derfor er hele problemstillingen omkring falske nyheder forholdsvis ny, men ikke desto mindre noget, der i høj grad kræver vores opmærksomhed.

Sociale medier sikrer stor eksponering

Sociale medier er en tveægget kniv. For mens man på den ene side konstant kan holde sig opdateret, når man er online, og forholde sig til problemstillinger i den anden ene af verden, kan man i høj grad også risikere at blive misinformeret. At hvem som helst kan uploade en sjov video af deres kæledyr på Facebook eller YouTube og opnå en massiv, international eksponering virker måske harmløst nok. Men hvis man skifter indholdet ud med falske nyheder af fx politisk art eller et grimt rygte om en enkeltperson, så der er tale om vildledning frem for underholdning, er det ikke svært at få øje på de mulige konsekvenser. Derfor er Google og Facebook i høj grad med til at skabe de gunstige forhold for falske nyheder. Når man befinder sig på de sociale medier, kan nærmest hvem som helst opnå stor eksponering, og derfor oplever man ofte, at de falske nyheder spreder sig i et tempo, hvor det er umuligt at standse dem, før det allerede er for sent. Hvor galt det kan gå, ses et eksempel på under den amerikanske valgkamp i 2016. På bl.a. Twitter og Facebook blev der spredt en historie om, at Hillary Clinton og Demokraterne drev børneprostitution fra en pizzarestaurant i Washington D.C. Det endte med, at en borger, der antog, at historien var sand, skød med en riffel ind i restauranten. Heldigvis ramte han ingen mennesker, men det er et tydeligt eksempel på, hvor meget magt man har, når man kan forklæde falsk information som en sand nyhed og få den ud til en større menneskemængde.

Falske nyheder er en trussel mod demokratiet

Falske nyheder er et magtfuldt redskab til at præge holdninger, selvom det er på baggrund af falske fakta. Ofte vil de falske nyheder have stor nyhedsværdi og appellere til patos snarere end til logos, hvilket sikrer en hurtig og vid spredning på bl.a. de sociale medier. I nogle tilfælde kan falske nyheder vise sig at have lige så skadelig effekt som reel dårlig omtale, da en virksomhed, politiker eller en helt tredje part risikerer at blive dømt på noget, som vedkommende ikke har gjort. Som beskrevet i ovenstående eksempel risikerer man, at nogle vildledes og reagerer uhensigtsmæssigt på baggrund af misinformationen. Derfor kan man roligt sige, at fænomenet falske nyheder er en trussel mod den demokratiske debat. Det er især tilfældet, fordi de falske nyheder i høj grad er med til at mindske tilliden til også de reelle og etablerede medier. En meningsmåling offentliggjort af Jyllands-Posten viser, at intet mindre end hver fjerde dansker har fået mindre tillid til medierne efter de sidste års diskussion vedrørende falske nyheder. Det gør det svært for medierne at agere som demokratiers vagthånd, eller som den 4. statsmagt, som de også kaldes. Derfor kan de falske nyheder i yderste konsekvens vise sig som en seriøs trussel mod demokratiet og den almindelige politiske debat.

Hvem rammes af falske nyheder?

Falske nyheder kan i den helt store skala have indflydelse på præsidentvalg og den demokratiske debat. Men i mindre skala kan de falske nyheder også ramme helt almindelige virksomheder og privatpersoner. Eftersom det er alle, der kan dele og sprede information på nettet og de sociale medier, kan også alle rammes. Nogle af nyhederne skrives og postes udelukkende for at indhente kliks til en pågældende blog eller site, som derved tjener penge på annoncevisninger. Men motivet kan også være at påvirke en holdning i en sag eller ramme en person eller virksomhed, som man har set sig sur på. Derfor kan det sagtens ske, at der spredes falsk information om en person eller virksomhed for at ramme dem på deres online omdømme. Som et eksempel på det blev DSB i 2017 anklaget af en vis Felix Andersen for at have behandlet en gammel dame uden billet respektløst. Det sendte DSB ud i en mindre shitstorm, og først senere kom det frem, at Felix Andersen var en falsk profil på Facebook, og at anekdoten slet ikke var sand. Derfor kan stort set alle få de store og skadelige konsekvenser ved spredning af falske nyheder at føle.

Store problemer for privatpersoner

Spredes der falske nyheder om en privatperson, kan det få store konsekvenser, både mentalt og rent praktisk. Grundlaget for situationen kan være, at en ekskæreste eller en anden, der ønsker at skade en person, skriver en falsk nyhed og poster den på internettet. Det kunne eksempelvis være en artikel om, hvordan en person har været involveret i kriminalitet eller andet, der fremstiller vedkommende i dårligt lys. Det er ikke alene utroligt hårdt at skulle forholde sig til, at der bliver spredt sådanne løgne om en. Det kan også få direkte konsekvenser i forbindelse med, at andre læser indholdet. Hvis man fx søger job eller starter egen virksomhed, kan det være en stor hæmsko, hvis der ligger falske nyheder i ens navn på søgemaskinerne. Netop fordi digitalt omdømme bliver vigtigere og vigtigere for en privatpersons succes, særligt arbejds- og karrieremæssigt, bliver de falske nyheder også en større og mere alvorlig trussel.

Beskyt personalet og deres familier mod falske nyheder og information

Et positivt omdømme er vitalt for personer, der gerne vil klare sig godt. Falske nyheder er en plet på det digitale omdømme og samtidig en, der er utroligt svær at vaske af. Idet internettet er utroligt lang tid om at glemme, kan man stort set hele livet risikere at blive dømt på en løgn, som er blevet spredt for længe siden. Opdager man falske nyheder, handler det ikke kun om at håndtere og minimere konsekvenser her og nu, men også på længere sigt. Bliver man offer for løgne og falske historier, er det derfor en god ting at have Danmarks førende eksperter på sin side.

Du kan som virksomhed forsikre personalet og deres familier mod falske nyheder med en forsikring hos SAFEonNET®. Da online trusler har en direkte indflydelse på en persons og families mentale helbred, vil det også komme virksomheden til gode, hvis hele personalet kan sove trygt om natten. Med en forsikring hos SAFEonNET® er offeret sikret kompetent og professionel rådgivning og hjælp, så den ubehagelige situation begrænses mest muligt. Ved at sprede positivt og ægte indhold kan man begrave den dårlige og falske omtale, så den ikke får så store konsekvenser.

Faktum er, at alle fra Donald Trump til DSB kan blive offer for falske nyheder og deres skadelige følger. Derfor er det en god idé for danske virksomheder at beskytte deres personale og deres familier mod fake news og de følgende konsekvenser med en forsikring hos SAFEonNET®.