Flere offentlige ansatte udsættes for digital chikane
Med den digitale medieudvikling udviskes grænsen mellem offentlige ansattes arbejdstid og fritid, da de kan kontaktes uden for arbejdstiden gennem sociale medier, SMS og e-mail. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, vælger flere borgere at benytte sig af denne mulighed i situationer, hvor de føler sig uretfærdigt behandlet.
Med den digitale medieudvikling udviskes grænsen mellem offentlige ansattes arbejdstid og fritid, da de kan kontaktes uden for arbejdstiden gennem sociale medier, SMS og e-mail. Ifølge en undersøgelse, foretaget af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, vælger flere borgere at benytte sig af denne mulighed i situationer, hvor de føler sig uretfærdigt behandlet.
Resultaterne af undersøgelsen viste, at i perioden 2016-2019 oplevede fire ud af 10 kommuner en stigning i tilfælde af digital chikane mod deres ansatte. De øvrige kommuner oplevede ingen ændring, hvilket betød, at ingen kommuner i denne periode oplevede færre tilfælde med digital chikane på arbejdspladsen.
Undersøgelsen afslørede, at kun 21 ud af de 74 deltagende kommuner, svarende til 28 procent, havde implementeret initiativer til at forebygge arbejdsrelateret digital chikane. Desuden havde 39 kommuner, svarende til 53 procent, etableret konkrete retningslinjer til håndtering af chikane online. For at forebygge digital chikane kræver det, at kommunerne har en klar strategi og retningslinjer for håndtering af digital chikane på arbejdspladsen.
Arbejdsrelateret digital chikane på landets skoler
På landets skoler er digital kommunikation blevet udbredt, primært via platformen Aula og i mindre grad via e-mails, samtidig med at skoler ofte har en tilstedeværelse på Facebook og eventuelt LinkedIn, hvilket normalt fungerer gnidningsløst, men der er risiko for, at lærere og øvrige ansatte på skolerne modtager ubehagelige beskeder.
I 2019 afslørede en anden undersøgelse, at 29 procent af skolelederne havde været udsat for tilfælde af digital chikane på arbejdspladsen fra forældre, børn og andre borgere inden for de seneste 12 måneder. Ligeledes har lærere har været udsat for digital chikane, selvom antallet ikke var lige så højt sammenlignet med skoleledere.
Ny undersøgelse af digital chikane på arbejdspladsen
På grund af undersøgelsens resultater har seniorforsker og adjungeret lektor på Aarhus Universitet, Lars Peter Sønderbo Andersen, besluttet at undersøge omfanget af digital chikane på skolerne i dag, eftersom der endnu er ikke gennemført en omfattende undersøgelse, der kan give indsigt i, i hvilket omfang lærere faktisk er udsat for arbejdsrelateret digital chikane.
Den kommende undersøgelse vil ikke udelukkende fokusere på arbejdsrelateret digital chikane i skolesektoren, men vil også omfatte flere forskellige brancher. Projektet med navnet “Digital chikane på arbejdet” udføres i samarbejde med Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup og Odense Universitetshospital og er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektet forventes at være afsluttet i 2026 med et formål om at udvikle vejledninger i samarbejde med forskellige faglige organisationer.